Akut Tandskade
Hvis uheldet er ude...
Hvis det barn er kommet til skade med tænderne, er det vigtigt at handle hurtig.
- Udenfor tandplejens åbningstid: Privat tandlæge. Tandplejen betaler udgiften
- Weekend og helligedage: tandskadevagten i Region Midtjylland
- Ved større uheld: Skadestuen
En mælketand er slået ud
- Kontakt tandlæge inden 48 timer, efter tanden er slået ud.
- Sæt ikke tanden op i munden igen. Det kan gøre skade på den nye blivende tands udvikling. Er du i tvivl, om det er en mælketand? Så søg tandlæge, så hurtigt som muligt. Vær opmærksom på, at tanden kan være slået op i kæben. Hvis du ikke står med tanden i hånden, afgør tandlægen med et røntgenbillede, om tanden er slået ud.
En blivende tand er slået ud
- Kontakt tandlæge så hurtigt som muligt og senest inden for 48 timer. Det skal gå stærkt!
- Find tanden. Husk, at der kan ligge stumper af tanden i munden.
- Rør ikke tandroden. Hold kun på tandens krone.
- Sæt tanden op på sin plads igen, hvis det er muligt. Hvis der er jord eller lignende på tanden, skal du skylle den forsigtigt under rindende koldt vand i ti sekunder. Sæt tanden på plads med et let pres, bid forsigtigt sammen på et lommetørklæde eller lignende - og søg da tandlæge.
- Hvis det ikke er muligt at sætte tanden på sin plads igen, er den næstbedste mulighed at opbevare tanden i munden mellem fortænder og læbe. Du kan også opbevare tanden i et glas mælk. Brug ikke postevand og kontaktlinsevæske.
Tanden er slået løs eller skæv
- Kontakt tandlæge hurtigst muligt og senest inden for 48 timer, efter tanden er skadet.
- Dit barn må ikke rokke med tanden – heller ikke med tungen.
Du bør anmelde skaden til din forsikring
Nogle skader viser sig først senere i livet, når dit barn ikke længere kan få gratis tandbehandling. Altså efter barnet er 18 år.
Det er derfor en god idé at anmelde skaden til din forsikring. Har du ikke en privat forsikring? Så er det en god ide at få en.