Gå til hovedindhold

0-15 årige

Se hvilke muligheder for valg af tandpleje, der gælder for aldersgruppen 0-15 årige.

Far børster tænder på pige

Indhold

    Fra barnets 7 års fødselsdag kan man frit vælge at bruge en af vores private samarbejdsklinikker uden yderligere egenbetaling, blot udfyld tilmeldingen i den gule boks og vælg en af vores samarbejdspartnere. Dette skal være udfyldt først ingen den nye tandlæge kontaktes for en tid, og ellers går det automatisk efter det behov barnet er sat til hos sin tidligere tandlæge.

    Det er kun muligt at skifte behandler en gang årligt.

    __________________________________________________

    Børn og unge mellem 0-15 har mulighed for at modtage det samlede tandplejetilbud (almindelig forebyggende og behandlende tandpleje) hos en anden privatpraktiserende tandlæge end vores samarbejdspartnere, mod en egenbetaling på 35% af udgifterne. Dette gælder også tandregulering.

    __________________________________________________

    Bekendtgørelsen om tandpleje beskriver tre forhold, som skal være opfyldt, for at du kan få tilskuddet:

    1. Dit barn skal være meldt ind i Tandplejen.
    2. Vi skal indgå aftale med den private tandlæge, du har valgt til dit barn før behandling påbegyndes.
    3. Vi skal godkende behandlinger, der ligger uden for de private tandlægers overenskomst med KL om tandpleje for børn og unge.

    Bekendtgørelsen om tandpleje på retsinformation.dk

    Er du i gang med tandregulering, skal igangværende behandlinger færdiggøres der, hvor de er påbegyndt. Ovenstående gælder også for den afsluttende tandreguleringsbehandling (retentionsbehandling).

    Det er kun muligt at skifte behandler en gang årligt.

    Ved benyttelse af fritvalg, vil det være den valgte tandlæge som overtager ansvaret for at barnet bliver tilbudt den af reglerne omfattende tandpleje. Herunder rettidig visitation hos bøjletandlæge, hvis dette skønnes nødvendigt. 

    Hvis man ønsker at benytte privatpraktiserende tandlæge, og meddeler kommunen dette, giver man samtidig samtykke til, at informationer og videregivelse af journal og journaloplysninger kan ske mellem den private tandpleje og den kommunale tandpleje.