Syreskader
Syre fra drikkevarer, mad og fra maven kan ætse dine tænder.
Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeoverflade. Jo stærkere syren er, og jo længere tid og flere gange tænderne kommer i kontakt med syre, jo større opløsning sker der. Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje kan aldrig gendannes.
Syreskader – der i fagsprog kaldes erosioner – kommer, når dine tænder for ofte udsættes for noget surt. Det kan fx være læskedrikke (sodavand herunder cola samt energidrikke, juice, saftevand, iste mm.), cider, vin, frugt eller syrligt slik. Men det kan også være syre fra maven i forbindelse med sure opstød eller opkast.
Din risiko for at få syreskader afhænger af mange faktorer. Først og fremmest af dit drikke-eller spisemønster (hvor ofte, hvor længe og hvordan du drikker/spiser det sure), af surhedsgraden (pH-værdien) i det der berører tænderne og af din mundhygiejne (tandbørstevaner).
Læs mere om syreskader i Tandlægeforeningens folder "Erosioner"